Ledelse foregår i relationer og opgaven er at inspirere, få følgeskab og frembringe motivation.
Et overset ledelsesvilkår er, at lederens primære arbejdsplads er i samtaler, som mange ledere ikke er trænede i. Samtalen foregår i medarbejdergrupper, i teams, 1-1 i bl.a. MUS og i alle de øvrige individuelle udvekslinger af sparring og information. Derfor er nøglen til at frembringe engagement og positiv forandring hos den enkelte medarbejder og i teams dybt afhængig af, hvordan og i hvilken ånd, du som leder kommunikerer.
På disse uddannelses- og fordybelsesdage dykker vi ned i dit personlige lederskab samt i ånden og redskaberne fra den motiverende samtale. Vi arbejder med at finde tryghed i rollen som leder gennem en større forståelse af, hvad indre motivation er, og hvordan vi fremmer den – hos os selv og vores kolleger; medarbejderne.
Vores erfaring er, at ledere er drevet af at ville gøre det godt – for organisationen, for medarbejderne og for deres kolleger. Den motiverende samtale giver redskaberne til, hvordan vi kan lede med empati og derigennem med fokus på forbedringer. Desuden er MI redskabet til styrkelsen af psykologisk tryghed.
Her er, hvad vi ønsker at give dig på dette kursus:
Datoer:
19. september 8.30-16.00
20. september 8.30-16.00
11. oktober 8.30-16.00
25. oktober 8.30-16.00
Sted:
Et sted i København
Pris:
14.000 ex moms inkl. materialer, bog og forplejning
Ved erhvervscoach og internationalt uddannet MI træner Anne Marie Valentin og Autoriseret psykolog og internationalt uddannet MI træner Tina Haren